Over 50 gennemførte indfø...
Normalt er det udlændinge med ønske om dansk stats...
Kommentar (0)
En af lærlingene til svendeprøve, Jens Byskov Christensen, fik sin mester, Erling Brandt fra Hydro Autocenter I/S, Rindum til at køre til Skjern i sin Chevrolet Stingray til det traditionelle svendeprøvefoto. Det er en årgang 1975, så trods de moderne linjer har den netop fået status af veteranbil. Der er tale om en C3-model, som blev lanceret allerede i 1968. Karosseriet er fremstillet af glasfiber, og under motorhjælmen gemmer der sig en 7 liter motor, som yder pænt over 500 HK. Erling Brandt har lagt rigtig mange timer i en gennemgribende renovering af den flotte Chevrolet Stingray, som han købte for 10 år siden.
Foto: skjernts.dk
Det sagde formanden for UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern til 17 dygtige personvognsmekanikere efter svendeprøven. Og deres uddannelsesleder på Skjern Tekniske Skole roste dem for at være skarpe i blikket
- Vi har kun ét råstof i Danmark, og det er jer. Derfor er det godt, at I har valgt at tage en uddannelse, som kan bruges på utrolig mange områder. Det er jer, der skal være med til at løfte Danmark videre, så vi kan gøre tingene dygtigere, bedre og smartere i forhold til billiglandene, sagde formanden for UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern, Helge Albertsen.
Ordene faldt ved svendeprøveafslutningen for 17 personvognsmekanikere på Skjern Tekniske Skole. Med to gange karakteren fire, to gange karakteren 7, ti gange karakteren 10 og tre gange karakteren 12 præsterede eleverne et meget tilfredsstillende gennemsnit for hele holdet, nemlig på 9,3.
Uddannelsesleder Ove Kviesgaard var da også meget tilfreds – og han beklagede overhovedet ikke, at han var nødt til at gentage sig selv fra svendeprøveafslutningen for det foregående hold.
- Jeg kan med rette rose jer. I har arbejdet koncentreret og målbevidst. I har været skarpe i blikket. Og det er ikke bare mine ord, men også skuemestrenes. Det er flot, og det vidner om, at I er gode – vidner om et godt samarbejde mellem lærlinge, læresteder og vores skole, sagde Ove Kviesgaard.
De tre 12-tal blev opnået af Jens Byskov Christensen, der er i lære hos Hydro Autocenter I/S i Rindum, Jeppe Klingspor Fasterholdt, der er i lære hos Østergaards Auto i Ejstrupholm, og Michael Møller Nielsen, der er i lære hos Thorkild’s Auto- og Karrosseriværksted i Sønder Omme.
Kontakt:
Uddannelsesleder Ove Kviesgaard 4041 5070
Informationsmedarbejder Vagn Bro 6122 7431 & 9736 9243
e-mail: vagn.bro@uc-rksk.dk
Copyright:
Tekst og fotos må frit anvendes
(Klik på fotos for høj opløsning)
Kommentarer